Tidl. brasiliansk topangriber genopliver karrieren i USA
Illustration
Generelle

Tidl. brasiliansk topangriber genopliver karrieren i USA

33-årige Adriano har ikke spillet fodbold siden 2014, men genoptager nu karrieren hos amerikanske Miami United.

En falleret stjerne gør comeback som fodboldspiller.

Brasilianske Adriano genopliver karrieren i USA, hvor han skal spille for Miami United.

Adriano blev engang betragtet som en af verdens bedste angribere, da han var på toppen af sin karriere i italienske Inter Milan i midtnullerne.

Senere ødelagde han dog karrieren med sine talrige natklubvisitter og kæmpede med et alkoholproblem og depressioner.

33-årige Adriano har ikke spillet et betydningsfuld kamp siden 2014 for brasilianske Atletico Paranaense.

Ud over Inter Milan har Adriano også optrådt for klubber som Parma, Fiorentina og Roma.