Tidligere Chelsea- og Liverpool-spiller på kontrakt i League One
Generelle

Tidligere Chelsea- og Liverpool-spiller på kontrakt i League One

Den tidligere engelske landsholdsspiller Joe Cole er færdig i Aston Villa. Han skifter permanent til League One-klubben Coventry.

Han havde en masse gode stunder som offensiv profil hos Chelsea, hvor han blandt andet vandt to engelske mesterskaber under Jose Mourinho. Siden forlod han klubben på en fri transfer til fordel for en ny dagligdag i Liverpool, men det skifte endte aldrig som et lykkeligt ægteskab. Derfor søgte han et år bedre held i Frankrig hos Lille, men lejeaftalen blev ej heller en succes, hvorfor han til sidst endte hos barndomsklubben West Ham og senere Aston Villa. 

Nu er den efterhånden berejste englænder dog på farten igen. Ingen af ovenstående ophold lykkedes for alvor for at kickstarte karrieren igang igen, og derfor blev han ved sæsonens start udlejet til League One-klubben Coventry. Her har Joe Cole gjort fin figur, hvorfor klubben nu har hentet ham på en permanent aftale. 

Den 34-årige englænder, der har rundet over 50 landskampe for "The Three Lions", skal derfor for resten af sæsonen tørne ud for klubben i den tredjebedste engelske række, og hvor godt det end går, har vi dog nok set det bedste af den aldrende offensivspiller.