Tidligere klub: FC Nantes beder for Emiliano Sala
Foto: Cardiff City
Generelle

Tidligere klub: FC Nantes beder for Emiliano Sala

Franske FC Nantes solgte i sidste uge Emiliano Sala - nu frygtes angriberen at være omkommet i et flystyrt. FC Nantes sender tanker og bønner for, at spilleren og piloten har det godt.

Den argentinske angriber Emiliano Sala frygtes at være død, efter han var ombord et fly, der siden mandag aften har været forsvundet.

Flyet landede fra Nantes og skulle til Cardiff, hvor angriberen tirsdag skulle træne med sit nye hold, efter han i sidste uge skiftede for 150 millioner kroner fra Nantes til Cardiff, men han mødte ikke op. Og det formodes, at flyet er styrtet, og at argentineren sammen med piloten er død.

I øjeblikket søges der efter spor efter flyet, men hidtil har man ikke været i stand til at finde noget.

Fra nær og fjern sendes der tanker til Emiliano Sala og piloten - også fra argentinerens tidligere klub FC Nantes, der har fået aflyst onsdagens pokalkamp på grund af den angriberens forsvinden.

På hjemmesiden lyder nu følgende:

- Ledelsen og hele klubben bevarer håbet, og det er hele FC Nantes-familien, der beder for, at Emiliano Sala og de andre passagerer på flyet bliver fundet og har det godt.

Nantes-ejer Waldemar Kita siger følgende:

- Jeg tænker på hans venner og hans familie, og jeg har stadig tro. Han er en fighter, og det er ikke slut. Måske er han et sted, og vi venter på en positiv nyhed. Vi er også meget bevægede over alle de støttende beskeder, vi har fået siden i morges, siger han.

Angriberen er Cardiffs dyreste indkøb nogensinde - 150 millioner kroner menes han at have kostet den walisiske klub.

Fans af Nantes ligger i disse timer og minutter gule tulipaner ved Royale à Nantes for at vise støtte til Emiliano Sala.