Video : Tipsbladet
Generelle

Tidligere Superliga-bomber bliver træner i Serie 2

Han var en målfarlig herre i dansk fodbold - blandt andet for FC Nordsjælland - og nu skal angriberen med kælenavnet "Brolæggeren" lære fra sig i Serie 2.

Han har tidligere stået i spidsen for Taastrup FC og Køge Nord FC, og i fremtiden bliver det Såby Fodbold, der får glæde af den tidligere Superliga-angriber Tommy Olsen.

Det er Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad, der skriver, at den tidligere FC Nordsjælland-spiller overtager trænerjobbet i Serie 2-klubben.

Læs også:AGF’er kan have spillet sin sidste kamp i år

Tommy Olsen, også kendt som "Brolæggeren", var en arbejdsom og målfarlig angriber, der ud over FC Nordsjælland også spillede for blandt andet Køge Boldklub og Boldklubben Frem.

- Vi er meget stolte og glade for, at valget er faldet på Tommy Olsen som cheftræner i Såby Fodbold. Vi er sikre på, at Tommy er den rigtige person til jobbet, samt at han kan sætte den sportslige retning og kvalitet i vores fodbold, siger formanden for Såby Fodbold, Michael Emborg, ifølge avisen.

Læs også:SønderjyskE-chef: Et stort mål at forsvare pokaltitlen

Den nu 47-årige Olsen spillede 112 Superliga-kampe og sorede 37 gange.

Ved siden af jobbet som fodboldtræner arbejder han som forsikringsmægler.

Læs også:Superliga-keeper tilbudt forlængelse: Fair hvis han ikke vil

Læs også:Superliga-målmand skadet: Markspiller måtte vogte buret i pokal-sejr

Læs også:Endnu to Superliga-spillere ramt af corona