Tredje brasilianske sommertransfer i Shakhtar
Illustration
Generelle

Tredje brasilianske sommertransfer i Shakhtar

Den ukrainske klub har købt den 20-årige brasilianer Fred i Internacional for 115 millioner kroner. Han er Shakhtars tredje brasilianske indkøb denne sommer.  

En ud og tre ind. Sådan lyder Shakhtar Donetsk statistik over køb og salg af brasilianere denne sommer. Klubben måtte sige farvel til Fernandinho, der skiftede til Manchester City, men samtidig skrev ukrainerne kontrakt med Wellington Nem og Fernando. Og nu har Shakhtar købt endnu en brasilianer. 

20-årige Fred fra den brasilianske klub Internacional skifter til den ukrainske klub på en fem-årig kontrakt. Shakhtar betaler samtidig 115 millioner kroner for midtbanespilleren. 

Shakhtar råder dermed over hele otte brasilianere i truppen, og Fred glæder sig til at tilslutte sig sine landsmænd. 

- Jeg kender allerede flere af spillerne som Taison, Luiz Adriano og Douglas Costa. De er mine venner, siger Fred ifølge Goal.com.

Fred scorede i sidste sæson syv mål og lavede syv asssist i 33 kampe for Internacional.