• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Victor Risager

Trods tre bundpladser i træk: Heldig klub slipper for nedrykning igen

Foto: Getty Images

De er endt på en nedrykningsplads i de seneste tre år, men de er endnu ikke rykket ned.

Af Victor Risager

Det er nok de færreste, der kender FC Fakel Voronezh, men det er et godt bud på den heldigste klub i fodbold.

I de seneste tre sæsoner er FC Fakel Voronezh nemlig sluttet på en nedrykningsplads i den næstbedste russiske række, men de er endnu ikke rykket ud af ligaen. De er i stedet blevet reddet på stregen hvert år.

Normalt rykker fem hold ud af rækken, mens vinderen af hver af de fem tredjedivisions-puljer rykker op. Men da coronavirus-pandemien har sat en stopper for rækken i år, bliver der ikke fundet en nedrykker, og det redder altså Fakel Voronezh, der ellers lå næstsidst.

I sidste sæson sluttede Fakel Voronezh som nummer 17 ud af 20, og her lå de altså også til nedrykning. Men denne gang var en nedrykker fra den russiske Premier League, Anzhi, i økonomiske problemer, så de ikke fik en plads i den næstbedste række. Derudover glemte holdene fra en af tredjedivisions-puljerne at søge licens, hvorfor kun de tre nederste hold samt Anzhi rykkede ud.

I 2017/18-sæsonen overlevede Fakel Voronezh også, selvom de faktisk sluttede på sidstepladsen. Det skyldtes, at fire andre klubber – Kuban Krasnodar, FC Tosno, FC Ararat Moskva og FC Volgar Astrakhan – havde økonomiske problemer, og derfor ikke blev i rækken. Derudover glemte holdene fra den ene af fem tredjedivisions-puljer at søge om licens til den næstbedste række, hvorfor der i den sæson blot var fire op- og nedrykkere.

Mens den næstbedste russiske række altså ikke færdigspilles i denne sæson, bliver den russiske Premier League færdigspillet. Den forventes genoptaget i juni. 

---------------------------

Se FC København vs. Piast Gliwice i Europa League-jagt på Dplay med specialtilbud til Tipsbladets læsere. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus