Video : Tipsbladet
Generelle

United-legende: Brutal Schmeichel gjorde livet surt for mig i to år

Den tidligere Manchester United-kaptajn Gary Neville fik ikke den største opbakning fra holdkammeraten Peter Schmeichel, da han i 1992 fik chancen på klubbens førstehold.

Gary Neville fik i 1992 debut for Manchester United, men højrebacken blev ikke modtaget særligt varmt af Peter Schmeichel i førsteholdstruppen.

Den senere United-anfører var da også blot 17 år, da han fik debut for den engelske storklub. Og Schmeichel var altså langt fra overbevist.

Læs også:Uenige om Schmeichel: Er han tidernes bedste eller ikke engang i top-3?

- Ham, der var hårdest ved mig, var Peter Schmeichel. Han behandlede mig brutalt i det første år eller to. Han var efter mig konstant. Hver eneste dag til træning, lyder det ifølge Sky Sports fra Neville.

- En dag, da vi var på en holdudflugt, sagde han til mig, at han ikke mente, at jeg var i stand til at afløse Paul Parker, og at jeg ikke var i nærheden af at være lige så god som Parker. Det var muligvis sandt, for Parker var en virkelig god forsvarsspiller.

Læs også:Premier League-historiens bedste: Peter Schmeichel vinder stor afstemning

- Den firebackkæde med Denis Irwin, Steve Bruce, Gary Pallister og Parker havde spillet sammen i to-tre år, hvor de havde leveret clean sheets. Jeg var den første spiller til at kæmpe mig ind i den bagkæde. 

- Schmeichel så mig som en risikofaktor. Og det var jeg også på en måde. Dengang så jeg det ikke som tough love. Jeg så det snarere som, at han var brutal. Men med tiden gjorde det mig da hårdere. Jeg indså, at det var et hold, der ønskede at vinde. 

Vinde må man sige, at Gary Neville gjorde: 12 mesterskaber, fire FA Cup-titler og to Champions League-trofæer er bare et udsnit af hans fine titel-cv.

Læs også:Schmeichel åbner op og forklarer United-exit

Læs også:United-ikon afslører: Denne stjerne var sværest at styre som anfører

Læs også:Rasende ekspert: Boris Johnson skyld i racisme