Usain Bolt i kamp for Manchester United
Illustration
Generelle

Usain Bolt i kamp for Manchester United

Usain Bolt er med for Manchester United i Rio Ferdinandes testimonial den 9. august.

Verdens hurtigste mand, Usain Bolt, har alle dage påstået, at der også gemmer sig en ganske habil fodboldspiller i ham, og at det ikke bare er et udtryk for ekstrem selvtillid, får han mulighed for at bevise den 9. august.

Her entrerer han nemlig Old Trafford iført en Manchester United-trøje.

Anledningen er Rio Ferdinands testimonialkamp. Flere medier skriver, at Usian Bolt har takket ja til at deltage i kampen, som står mellem Manchester United og Sevilla, og angiveligt er jamaicaneren blevet lovet en plads i Uniteds startopstilling – formentlig på fløjen!

Usain Bolt har aldrig lagt skjul på, at han er kæmpe Manchester United-fan, og nu får han altså muligheden for at bevise sine fodboldkundskaber for sin favoritklub.