Video : Tipsbladet
Generelle

Vibe nettede to gange i Brentford-sejr

Lasse Vibe var kampens spiller, da han scorede to mål i Brentfords 2-1 sejr over Norwich på udebane.

Danskerklubben Brentford skulle fredag aften en tur til Norwich, hvor de to mandskaber skulle op i mod hinanden i et ægte midteropgør i den næstbedste engelske række, The Championship.

Både Lasse Vibe og Andreas Bjelland var blandt Brentfords startende 11, mens Henrik Dalsgaard stadig ikke var kommet sig over sin skade.

Lasse Vibe, der var tilbage efter en skade, der har holdt ham ude i de to seneste kampe, viste, at han stadig har mål i støvlerne.

Begge mål af danskeren blev sat ind i første halvleg inden for bare fem minutter, og efter 55 minutter var arbejdsdagen slut for Vibe.

Det var danskerens tredje og fjerde sæsonmål, og det var samtidig anden gang i sæsonen, at han forlod banen med to mål.

Sejren sender Brentford op på en 11. plads i The Championship - seks point efter playoff-pladserne dog med en kamp mere.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.