Video: Se Brøndbys Halimi sikre sit land den første sejr i halvandet år
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Generelle

Video: Se Brøndbys Halimi sikre sit land den første sejr i halvandet år

Besar Halimi scorede til 4-3 mod Letland i det 94. minut, da Kosovo vandt for første gang siden sommeren 2016. Elbasan Rashani havde kort forinden udlignet for holdet.

Siden Kosovo i foråret 2016 blev indlemmet i UEFA og FIFA og dermed fik adgang til VM-kvalifikationskampe for første gang i historien, har det været op ad bakke for den lille Balkan-nation. Holdet har således ikke vundet en kamp, siden det slog Færøerne 2-0 i forsommeren 2016.

Eller rettere holdet havde ikke vundet en kamp i halvandet år indtil i går aftes. Her mødte Kosovo nemlig Letland hjemme i Mitrovica, og det lignede en uafgjort, indtil Brøndby IF's Besar Halimi kanonerede bolden i nettaget i det 94. minut. 

Forinden var gået en kamp, hvor Kosovo hele tiden var på hælene og både kom bagud 0-1, 1-2 og 2-3, inden den tidligere Brøndby-kending Elbasan Rashani udlignede til 3-3 i det 86. minut. Det satte dermed Halimi op til sejrsmålet dybt inde i overtiden.

Selv om opgøret var en venskabskamp mod nummer 129 på verdensranglisten, fejrede Kosovo-spillerne målet og dermed den sjældne sejr, som havde de kvalificeret sig til VM. Du kan se både sejrsmålet og den efterfølgende bunkejubel i videoen herunder. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.