Vilde tal: Så meget er Salah steget i værdi
Foto: Clive Brunskill /Getty Images
Generelle

Vilde tal: Så meget er Salah steget i værdi

Mohamed Salahs pris er mere end fordoblet siden skiftet til Liverpool sidste sommer. Dermed er han den spiller i Europas største ligaer, som er steget mest i værdi

Mohamed Salah har overrasket alt og alle i denne sæson, hvor han stik imod alle forventninger i øjeblikket topper Premier Leagues topscorerliste med 24 mål. Liverpool hentede egypteren i Roma før sæsonen for cirka 330 millioner kroner, og man må sige, at Merseyside-klubben har fået værdi for pengene.

Fodboldobservatoriet CIES Football Observatory har netop offentliggjort ny data. Det viser, Salahs værdi er gået fra cirka 557 millioner kroner til hele 1,211 milliarder kroner i løbet af de seneste seks måneder. En vanvittig stigning, og tallene viser også, at Liverpool faktisk købte kantspilleren til under den pris, som CIES har vurderet ham til. 

Dermed kan Liverpool nu kræve cirka det samme for Mohamed Salah, som man gjorde for Philippe Coutinho, da brasilianeren skiftede til FC Barcelona.

25-årige Salah var da heller ikke umiddelbart købt ind til at skulle blive holdets topscorer, og det er kommet bag på mange, at han har scoret så mange mål. Derfor er det måske heller ikke den største overraskelse, at netop han er den spiller, der er steget mest i værdi på tværs af de fem største europæiske ligaer.

Premier League er i øvrigt ganske flot repræsenteret på listen. Der er hele seks spillere fra den bedste engelske række med i top ti, og Manchester Citys Ederson og Leroy Sané indtager da også helholdsvis andenpladsen og tredjepladsen på listen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.