Wenger: Henry kan blive en succesfuld træner
Foto: Getty Images
Generelle

Wenger: Henry kan blive en succesfuld træner

Arsene Wenger spår, at Thierry Henry kan blive en stor træner på grund af sin stærke karakter.

Den tidligere Arsenal-bomber Thierry Henry forlod et job som assistent for det belgiske landshold for at blive cheftræner i AS Monaco. Efter blot tre måneder blev den legendariske angriber fyret, men alligevel tror den tidligere Arsenal-manager Arsene Wenger på Henry.

- Hvordan han kommer tilbage er vigtigt. Jeg tror, han har kvaliteten og viljen til at skabe en karriere, og en karriere er vurderet over længere tid, siger Wenger til Sky Sports.

En anden tidligere Arsenal-profil, som forsøger at skabe et navn for sig selv som træner, er Patrick Vieira, der er træner for OGC Nice i Ligue 1. Også ham har Wenger tiltro til.

- Begge har kvaliteterne til at blive fremragende managere, fortsætter den franske træner, som lige nu står uden job.

Arsene Wenger stoppede i sommer som manager for Arsenal, og siden har rygterne floreret om blandt andet et muligt direktørjob i den franske storklub Paris Saint-Germain.