Video : Tipsbladet
Generelle

Wenger: Lemar valgte at blive i Monaco

Thomas Lemar kunne være skiftet til Arsenal, men han valgte at blive i Monaco.

Monaco spillede en forrygende sæson i 2016/17, hvor de vandt det franske mesterskab og nåede semifinalerne i Champions League, hvor Juventus dog blev endestationen. 

I løbet af dette transfervindue har de mistet flere af sine største profiler, men Thomas Lemar er blevet i klubben. Den franske landsholdsspiller kunne være skiftet til Arsenal, men valgte selv at blive i Monaco. 

- Spilleren har valgt at blive i Monaco. Jeg ved, at vi lever i en æra af gennemsigtighed, men på et vist tidspunkt, for at respektere alle, skal man ikke snakke for meget om det, fortæller Wenger ifølge Sky Sports.

- Man skal respektere, hvad der sker ved forhandlingsbordet.

Samtidig bekræftede Wenger, at Alexis Sanchez ikke var tæt på at skifte til Manchester City, som det ellers har forlydt.

- Det var ikke rigtig tæt på. Det er meget svært for mig at snakke om det, fordi jeg nu vil have spilleren til at fokusere på sin karriere, på sin sæson og Arsenal.