Guardiola: Jeg vil have Thiago, ingen anden
Illustration
Generelle

Guardiola: Jeg vil have Thiago, ingen anden

Pep Guardiola har gjort det meget klart på et pressemøde, at han vil have Thiago Alcantara og ingen anden.

Bayern Münchens mandskab er i forvejen et hold af stjernespillere på alle pladser. Men den nye træner Pep Guardiola vil gerne hente endnu en stjerne til klubben. Barcelona-spilleren Thiago Alcantara står højt på ønskelisten - meget højt.

Ja, faktisk er han den eneste, der står på den liste.

- Jeg har talt med Rummenigge og Sammer om ham, og nu må vi vente og se. Jeg vil have Thiago Alcantara. Jeg har bedt Bayern hente ham, men jeg ved ikke, hvad der sker. Det er klubben, der bestemmer det. Jeg har forklaret dem min mening. Vi har mange spillere, men vi mangler det specielle, som Thaigo bringer. Det bliver ham eller ingen. Thiago er den eneste spiller, jeg vil have, siger Guardiola på et pressemøde.

Bayern München vil dog få stor konkurrence om at sikre sig Thiago Alcantara. Barcelona vil gerne beholde ham, selv om han ikke har spillet så meget, mens Manchester United også gennem længere tid har luret på ham. Thiago har en frikøbsklausul på 18 millioner euro - cirka 135 millioner kroner.