Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til

Mads Junker glæder sig til at dække La Liga og Morten Hjulmand i Atletico Madrid.



Mads Junker er skiftet fra TV 2 Sport til Disney+, hvor han igen skal dække den bedste spanske række, La Liga.  

Disney har fra denne sæson købt rettighederne til La Liga – rettighederne lå før hos TV 2 Sport, hvor Mads Junker altså også dækkede turneringen.  

Og fodboldeksperten glæder sig meget til gensynet med den bedste spanske række. Det siger han i et interview med Tipsbladet.  

– Så jeg glæder mig helt vildt til at dykke ned i det igen. Ligesom når man har lavet meget intens Superliga og kommer helt ned i de små detaljer, er det det samme her. Jeg synes, der er et hav af fede historier. Det er klart, at de store klubber trækker de største overskrifter, og jeg synes stadigvæk, at ligaen byder på de bedste spillere i verden med Mbappé eller Lamine Yamal.  

– Men det kan være meget sigende for mig, at Rodri, der blev kåret til EM’s bedste spiller, stadig har en kæmpe drøm om at komme til at spille for Real Madrid eller Barcelona. Det er meget sigende for, hvor det ligger henne i forhold til deres signalværdi. Der er stadig noget med Barcelona og Real som det ypperste i europæisk fodbold, hvis du er spiller, og det bliver bare federe at komme så dybt ned i det.  

– Det er klart, at vi har mest fokus på Real Madrid, Barcelona og Atlético, mens Morten Hjulmand er der, hvilket giver en fed dansk vinkel. Det er ikke kun AC og Asp Jensen, vi skal have, men når Hjulmand kommer til at spille en fremtrædende rolle, kommer det tredje ben i La Liga-toppen til at få endnu mere opmærksomhed. For det er ikke bare Diego Simeone og kontant fodbold for Atlético, det er også Morten Hjulmands fortælling, siger Mads Junker.  

Det er ikke kun på grund af stjerner som Kylian Mbappé og Lamine Yamal, at Mads Junker glæder sig til at følge den spanske liga tæt.  

La Liga er nemlig også blevet en dansker rigere i form af Morten Hjulmand, der er skiftet til Atletico Madrid.  

– Jeg glæder mig rigtig meget til at følge ham (Morten Hjulmand, red.). Jeg skal dække hans første kamp næste onsdag. Det er bare fedt at se en dansker, der kan klare sig så godt, som de nu engang kan, og jeg kan godt se ham få tilkæmpet sig en stor rolle i Atlético. Jeg er spændt på, om han kan blive fast mand med det samme, det er jeg måske ikke helt sikker på, men bare det, at vi har ham som en fremtrædende figur på et top 3-mandskab i La Liga, giver et ekstra krydderi. AC er trods alt også stadig en spiller i Barcelona, som kan få spilletid, og så er der plads til verdens bedste spillere, så der ligger stadig en interessant historie der. Men jeg er enig i, at Hjulmand måske er den, der trækker mest fokus her i starten. 

Morten Hjulmand passer vel perfekt ind hos Atletico Madrid?  

– Han kan passe rigtig godt ind der. Med ham alene er der den meget fede vinkel, at han spiller samme position, som Simeone gjorde, og i øvrigt også som deres nye assistenttræner Gabi, som var en kæmpe nøglefigur i Atléticos historie. Det er to 6’ere, han har siddende derude som assistenttræner og cheftræner. Hvis der er nogen, der kan udvikle hans spil, må det være dem, der har spillet positionen og har været verdensklassespillere selv. Så på den måde kan han ikke få et bedre lærested, hverken i at spille det spil på banen, der skal spilles, eller på det rent fysiske og taktiske element, siger Mads Junker.  

Morten Hjulmand har kontrakt til sommeren 2031 i Atletico Madrid.  







Optakt til mandagens Superliga-kamp mellem FC Midtjylland og AGF LIVE

Superliga-LIVE: Ikke siden 1968 er det sket

Højlund og Napoli vinder

Nørgaard: Dette skal hurtigt fikses i Brøndby

Vildt VAR-drama – AGF skriver Superliga-historie

Ny Superliga-juvel ‘bliver solgt til vinter’

FC Midtjylland – Brøndby IF

Bombede i Superligaen – klubløs i 75 dage

Kane blev redningsmanden for Bayern



LIVE

Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool

Ser I med FCK? Solgte stortalenter stråler

Ny Froholdt-udvikling: ‘Usandsynligt’

Wow – Superligaens næste store stjerne?

Tidligere AGF-profil Jon Dagur er ‘uigenkendelig’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Store dommerfejl – OB blev snydt!

‘Kampen kaldte på Dolbergs kvaliteter’

Storklub fyrer træner og sportsdirektør

Var på blokken: Nu er Bundesliga-træner fyret

– Han kan blive en topspiller i Brøndby

Færdig i Liverpool? ‘Gør det sværere at få succes’

Randers FC – OB

Kommer han på landsholdet? Dansker imponerer



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Ude af truppen – han er tæt på transfer

AGF i krise: Taber til FC Nordsjælland

FC Nordsjælland – AGF

FCK-boss: Vi var tæt på rekordhandel

Afslører: Ingen købsoption i FC Midtjylland-aftale

Deler nyt om Christian Nørgaard

Laudrup revser milliardindkøb

Stjerne solgt til FCM: ‘Det var ikke i timingen’

Forhandlede med Niels Frederiksen

City vinder Manchester-derby

Bliver det Dorgus mareridt?