Video : Tipsbladet
Landshold

Albanien fyrer træneren efter én kvalifikationskamp

Christian Panucci er blevet fyret efter nederlaget til Tyrkiet fredag.

Det blev kun til en enkelt EM-kvalifikationskamp for Christian Pancci, som efter 0-2-nederlaget til Tyrkiet fredag aften er blevet fyret. Italieneren fik jobbet i 2017, men han kunne ikke leve op til forgængeren Gianni De Biasi, som ledte Albanien til EM-slutrunden i 2016.

- Vi har i dag officielt stoppet samarbejdet med Christian Panucci. Vi takker ham for indsatsen og ønsker ham held og lykke fremover, skriver det albanske fodboldforbund i en meddelelse på deres hjemmeside.

Albanien har fundet de midlertidige afløsere i Ervin Bulku og Sulejman Mema, som skal stå for mandskabet, når de spiller den anden kamp i EM-kvalifikationen mod Andorra på mandag.

Efter EM i 2016 har holdet skuffet, hvor de først missede VM i 2018 fra en kvalifikationsgruppe med Spanien og Italien og dernæst sluttede sidst i Nations League bag Skotland og Israel.