Video : Tipsbladet
Landshold

Arsene Wenger: Har afvist Frankring flere gange

Den mangeårige Arsenal-træner Arsene Wenger afslører, at han har afvist jobbet som fransk landstræner flere gange.

I sommeren 2018 sluttede en æra i Arsenal. Den franske manager Arsene Wenger forlod klubben fra den engelske klub efter 21 år i spidsen, og siden da har den 69-årige franskmand været uden job. 

Wenger har foruden Arsenal stået i spidsen for blandt andet Monaco, men nu afslører han, at han har flere gange har haft tilbuddet om det fornemmeste job i fransk fodbold. 

- Jeg kunne sagtens have været blevet fransk landstræner. Jeg er blevet tilbudt jobbet flere gange, men jeg kunne bedre lide mit job i Arsenal. I dag er Les Bleus i gode hænder. Didier Deschamps gør et fremragende stykke arbejde, og der er ingen grund til at ændre det, siger Arsene Wenger i et interview med Le Parisien. 

Den rutinerede franskmand har nu været uden job siden sidste sommer, men det er ikke sikkert, at han vender tilbage til fodboldens verden overhovedet. 

- Jeg savner konkurrencen, og på samme vil jeg gerne tilbringe tiden med dem, jeg elsker. Min trænerkarriere drænede mig, og selv når jeg var sammen med min familie, var mit hoved et andet sted, siger Arsene Wenger. 

På rygteplan kædes Arsene Wenger sammen med blandt andre Paris Saint-Germain.