Australsk landstræner: Vi er ikke klar til VM
Foto: Getty Images
Landshold

Australsk landstræner: Vi er ikke klar til VM

Australiens landstræner, Bert van Marwijk, var skuffet efter nederlaget til Norge og understreger, at hans hold ikke er klar til VM.

Efter at have kvalificeret Australien til den kommende slutrunde, valgte den australske landstræner siden 2013, Ange Postecoglou, at stoppe i november sidste år. Dermed skulle det australske fodboldforbund ud og finde en ny træner, der skulle lede holdet til VM, hvor de er kommet i pulje med Danmark, Peru og Frankrig.

Det endelige valg faldt på den tidligere hollandske landstræner, Bert van Marwijk, og han stod fredag i spidsen for sin første kamp som australsk landstræner. I debuten endte Australien med at tabe med hele 4-1 til Norge, og der var ikke meget positivt at tage med fra kampen for den nye landstræner. 

Umiddelbart efter kampen slog van Marwijk derfor også fast, at holdet ikke er klar til slutrunden. Det fortæller han ifølge Goal.com.

- Det er altid svært i den første kamp, det talte vi om inden kampen. Det er en situation, hvor man skal lære hinanden at kende. Det var tydeligt, at vi ikke er klar endnu, og at vi har brug tid til at udvikle holdet, lød det fra van Marwijk, der dog ikke var helt uden håb:

- Vi er begyndt på forberedelserne (til slutrunden, red.), og alle er fulde af energi, og alle vil forbedre sig. Det er positivt, men jeg kan ikke lide at tabe, og 4-1 er for meget.

Australien starter slutrunden mod Frankrig, inden de møder Danmark og slutter af mod Peru.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.