• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Victor Risager

Bekræftet: Danmark får udskudt EM-deadline

Foto: Getty Images

Københavns Kommune og DBU får nu yderligere tid til at finde ud af, om Danmark kan være medvært på EM i 2021.

Af Victor Risager

Danmark får nu mere tid til at finde en afklaring på, om Danmark kan være medvært på EM i 2021 eller ej. 

Læs også:Superligaen overvejer tiltag: Coronatest før kampe og ingen omklædningsrum

UEFA har således accepteret at forlænge deadlinen for Københavns Kommune og DBU fra 30. april til 8 maj.  Det bekræfter DBU på sin hjemmeside. 

Samtidig skriver DBU, at DBU, Københavns Kommune samt UEFA og ASO (som afholder Tour de France, red.) i den seneste uge har været i forhandlinger, og at disse forhandlinger skrider positivt frem. 

Læs også:FC København forlænger med mentaltræner

Det glæder overborgmester i København, Frank Jensen. 

- Jeg er glad for, at alle parter knokler for at finde en løsning, så vi kan få et brag af en sports-sommer i København med både EM og Tour de France. Der er intet i verden, København hellere vil, end at lægge by til begge arrangementer næste sommer. Er der noget, vi trænger til, er det fest og oplevelser - og jeg er glad for, at alle involverede har lagt sig i selen for at få det til at lykkes og give plads til hinanden, siger Frank Jensen ifølge DBU's hjemmeside. 

Jesper Møller, direktør i DBU, understreger samtidig, at de i DBU vil gøre "alt" for at få EM til Danmark. 

- At afholde EM-kampe i København er en historisk mulighed, og i DBU vil vi gøre alt, for at det kommer til at ske. Det er positivt, at der er fremskridt i forhandlingerne, og at vi får ekstra tid til at forsøge at skabe en løsning, hvor der både kan være EM-fest og Tour de France i København inden for få uger i sommeren 2021, siger Jesper Møller. 

Det er planen, at fire EM-kampe skal spilles i Parken, men da starten af Tour de France i 2021 også skal afvikles i Danmark, er der opstået problemer. De problemer får DBU, Københavns Kommune og kompagni altså nu lidt længere tid til at løse. 

Læs også:Københavnsk borgmester klar til at ofre Touren: Man bør vælge fodbold-EM

Læs også:Tidligere FCK-spiller om udsat EM: Det var værre, hvis jeg var 35

Læs også:Corona-krise: FCN risikerer kæmpekrise uden transfer-millioner

Superliga

Mere Superliga

Fokus