• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Morten Jørgensen

Bjelland har snakket med Hareide: Jeg er altid til rådighed for landsholdet

Andreas Bjelland lægger ikke skjul på, at han er til rådighed for Åge Hareide, hvis den danske landstræner vil udtage ham.

Af Morten Jørgensen

Det var en enorm skuffelse for Andreas Bjelland, da han ikke blev udtaget til sommerens VM-slutrunde.

Den daværende Brentford-spiller havde sat næsen op efter, at slutrunden skulle bruges til at få et skifte til en større klub – muligvis i Premier League – i stand, men i stedet endte han med at blive vraget, og det blev kun til et skifte til FC København.

Her har han gjort det ganske fornuftigt, men han er endnu ikke vendt tilbage på landsholdet. Han står dog fortsat til Åge Hareides rådighed, og de to har også haft en samtale.

- Vi har snakket sammen. Det er vel den udvikling, der har været. Mit standpunkt har hele tiden været det samme. Jeg vil altid stå til rådighed for landsholdet, og det har jeg også hele tiden meldt ud, fortæller han ifølge Ritzau.

Der venter Andreas Bjelland og FC København en svær kamp torsdag aften, hvor Slavia Prag er modstanderen på udebane i Europa League. I næste uge er der landsholdssamling, og her kan der muligvis blive bruge for Andreas Bjelland, da Simon Kjær er blevet skadet.

Superliga

Mere Superliga

Fokus