Braithwaite: Jeg vil bare til en god klub

Den 26. juni 2017 er en af årets mærkedage i dansk fodbold, for her er det præcis 25 år siden, at John ’Faxe’ Jensen ’ramte den lige i røven’, og Kim Vilfort fik Flemming Toft til at udbryde endnu et ’huttelihut’, da han fladt og hårdt udplacerede Bodo Illgner i tyskernes mål. Alt imens havde Peter Schmeichel – i flere omgange bare med én hånd – udrettet mirakler i den anden ende af banen, der var under tung belejring fra tyskerne gennem det meste af kampen. Resultatet kender vi alle: 2-0 og så var det danske landshold sensationelt europamestre.

25 år senere står det danske landshold igen over for Tyskland, når DBU tirsdag markerer den store triumf med en venskabskamp på Brøndby Stadion mod vores nabo i syd, som vi besejrede mod alle odds den juniaften i 1992. Seks ud af de 23 spillere i Åge Hareides trup til kampen mod Tyskland og den efterfølgende VM-kvalifikationskamp ude mod Kasakhstan var slet ikke født, mens resten af spillerne ud over de allerældste har været i en alder, hvor de formentlig ikke har oplevet kampen, som resten af Danmark gjorde det. Én af dem er den Toulouse-angriberen Martin Braithwaite, der fylder 26 på mandag. Han var nemlig lige blevet ét år gammel dengang i juni 1992. Så hvad betyder den snart 25 år gamle EM triumf for ham?

”Det betyder en masse for mig ligesom for alle andre danskere. Jeg husker selvfølgelig ikke så meget fra selve tidspunktet, men det er jo den største bedrift i vores fodboldhistorie, så jeg tror, alle husker på det og mindes det. Det er godt at kigge tilbage på og se, at det er muligt, at det kan ske. Man skal også drømme engang imellem, for hvis man ikke drømmer, så går tingene aldrig i opfyldelse. Jeg føler, at man skal kigge tilbage på, hvad landsholdet gjorde godt dengang, og så sætte sit eget aftryk på nutiden,” siger han, da Tipsbladet spørger ham om EM-triumfen på landsholdets træningssamling i Brøndby.

Der er rig mulighed for Braithwaite og landsholdskammeraterne til at sætte deres aftryk på nutiden, for det danske landshold er raslet ned af verdensranglisten og er samtidig under pres i VM-kvalifikationen. For Polen er stukket af på førstepladsen, mens Danmark og de tre andre hold, der bejler til andenpladsen, ligger skidt til i UEFA’s samlede to’er-regnskab, hvor den dårligste af de ni to’ere ikke kommer til at spille play-off om en plads ved VM i Rusland næste sommer. Angriberen er da også klar i spyttet, når det kommer til hans kortsigtede mål for karrieren.

Udover venskabskampen mod Tyskland venter altså en udekamp mod Kasakhstan. På forhånd er Danmark under pres, da Polen er stukket af i kampen om førstepladsen, mens Danmark, der er á point med Montenegro på andenpladsen, også ligger skidt til i UEFA’s samlede to’er-regnskab, hvor den dårligste af alle ni to’ere ikke kommer til at spille play-off om en plads ved VM i Rusland. Angriberen er da også særdeles klar, når det kommer til hans kortsigtede planer for karrieren.

”Det er meget enkelt. Vi har to kampe med landsholdet, og de skal vindes. Næste sæson vil jeg arbejde på at forbedre min målscoring igen. Det er et mål hvert år,”

Stærk start, svag afslutning
Det blev til 11 mål for andet år i træk fra Braithwaites fødder. To af disse faldt i 3-1-sejren hjemme mod Monaco. Toulouse var kommet glimrende fra start og fire sejre i de første otte kampe var nok til en femteplads før hjemmekampen på Stade de Toulouse mod Monaco, der var nummer to efter Nice. Gæsterne kom planmæssigt foran, da angriberen Valeré Germain headede et frispark i mål allerede efter fire minutter.

Toulouse vendte dog kampen hovedet i anden halvleg, da Oscar Trejo headede et oplæg fra Martin Braithwaite i mål efter 65 minutter, før slutningen af kampen hvor den danske anfører tog over og scorede først med venstrepoten efter et flad indlæg, inden han afgjorde kampen med højrebenet tre minutter senere med endnu en flad afslutning.

”Det var specielt at spille mod dem, for det er jo virkelig et godt hold. I år har vi slået Monaco og PSG, og vi fik uafgjort mod PSG også. Vi har leveret nogle gode resultater mod de bedste hold i denne sæson. De har passet lidt bedre til vores hold at spille mod. Men nu har jeg været der fire år, og jeg har spillet mod dem to gange om året, så jeg er blevet vant til dem.”

Efter kampen var der nu kun to points forskel mellem Toulouse og Monaco, men sæsonen skulle udvikle sig i hver sin retning for de to hold. Monaco tabte bare én gang mere på vej mod det overraskende, men alligevel suveræne mesterskab, der kom i hus med 95 point og en målscore på +76.

”De har været rigtig gode i denne sæson, og det er fuldt fortjent, at de er blevet mestre. Den sæson, de har haft, har helt sikkert været fantastisk for dem, og det er imponerende, hvad de har gjort. Jeg havde ikke set det komme, at det ville gå sådan for dem. Stor ros til det.”

Omvendt gik det for Braithwaites Toulouse, der raslede stille og roligt ned i tabellen og sluttede som nummer 13 efter at have sluttet sæsonen af med syv kampe uden at vinde.
Danskeren er dog alligevel tilfreds med sæsonen på det personlige plan.

”Jeg føler, det har været en positiv sæson. Jeg ville gerne have udviklet mig endnu mere. Jeg ville gerne have scoret nogle flere mål, men sådan er det nogle gange. Det har været en god sæson for mig.”

”Hvis man kigger på placeringen og antal mål, som holdet har scoret, så er 11 mål egentlig meget godt, men jeg har altid højere ambitioner, og jeg ville meget gerne have slået min målrekord fra sidste sæson, som også var på 11, så jeg ville gerne have scoret lidt mere, men når man kigger på spillestil og antal mål, så er det ok,” siger Braithwaite, der altså tegnede sig for 11 af Toulouses 37 ligamål.

Ny klub venter
Braithwaite var fraværende på den første dag af landsholdssamlingen i Brøndby mandag, men på andendagen afslørede han for den fremmødte danske presse i lobbyen på Brøndby Stadion, at han regner med, at den fjerde sæson i Toulouse bliver den sidste.

”Nu har jeg været her i fire sæsoner, og det har også været et mål for dem, at der skulle ske noget nyt efter noget tid. Jeg har snakket med præsidenten om det. Tidspunktet er inde til, at der skal prøves noget nyt,” siger Braithwaite, der blev kædet sammen et skifte til Premier League og West Ham i januar. Tyske Kicker sender Braithwaite til FC Köln, der har haft den bedste sæson længe med en Europa League-givende femteplads.

”Köln er selvfølgelig en stor klub med en masse traditioner, men jeg vil ikke kommentere mere på specifikke klubber, for så kunne jeg snakke om en masse klubber, der bliver nævnt i forbindelse med mig. Bundesligaen kunne være et fint sted. Jeg sigter ikke efter nogen speciel liga. Jeg kigger på den rigtige klub, for det skal være en klub, der har de samme ambitioner, som jeg selv har, så det er ikke en liga frem for noget andet. Jeg vil bare til en god klub,” siger angriberen, der venter en afklaring i løbet af sommeren, men som gav et lille hint om, at karrieren ikke fortsætter i den franske Ligue 1.

”Jeg ser frem til at møde nogle andre hold efter sommerferien. Jeg tænker ikke så meget over det nu, for nu er jeg her med landsholdet og tænker på de to kampe, vi har foran os, da de er rigtig vigtige, så det fylder meget. Bagefter har jeg tid til at tænke på alt det andet.”

Braithwaite har fundet sig godt til rette gennem fire år i Frankrig, hvor han har fundet sig en fransk kæreste, som han har fået et barn sammen med. Selvom angriberen har slået stærke rødder i jorden i det sydvestlige Frankrig, bliver det dog ikke noget problem at rykke familien med videre.

”Hun er parat til at følge med. Hun ved, hvordan jeg er. Jeg har nogle ambitioner, og jeg har en perfekt kæreste, der følger mig over alt. Hvor vi skal hen, betyder ikke så meget. Bare man har hinanden, kan man hjælpes ad med at føle sig hjemme, lige meget hvor man bor.”

Martin Braithwaite, der har rødder i Guyana, var netop blevet 22 år, da han forlod fødebyen Esbjerg i august 2013. Samme dag som hans skifte til Toulouse blev officielt, scorede han sit hidtil eneste landskampsmål i 15 landskampe, da Danmark tabte 2-3 til Polen i en venskabskamp. Nu har han været fire år i det franske og føler sig som en markant bedre spiller.

”Jeg har flyttet mig på mange områder. Mentalt har jeg udviklet mig utroligt meget, mens mine spidskompetencer og målnæse også er blevet meget bedre. Jeg er blevet mere målscorer, end da jeg var i Esbjerg.”

Denne sæson så dog et skifte til venstrekanten cirka midtvejs i sæsonen, da Toulouse hentede spidsangriberen Andy Delort i mexicanske Tigres i forsøget på at løfte målscoringsbyrden lidt væk fra Braithwaite.

”Der manglede nogle flere strenge at spille på offensivt, og det var egentlig mig, der scorede de fleste af målene som angriber, så der var brug for, at jeg tog kanten og fortsatte med at lave mål, som jeg har gjort før. Jeg bidrog også fra kanten, men jeg er en angriber, så det er den plads, jeg vil spille.”

I sidste sæson fik han tildelt anførerbindet, som han har båret med stolthed på armen igennem sine 33 kampe i denne sæson. Han begrunder valget af ham som anfører med sin attitude.

”Det var et valg fra trænerne, at jeg skulle være anfører. Jeg tror, at min personlighed smitter af på mine holdkammerater. De kan godt se, at jeg er meget engageret, og at jeg har mange målsætninger, som jeg arbejder hårdt for at nå. Jeg tror, det har noget med det at gøre. Holdet i Toulouse kan gode lide mig, og den måde jeg er på. Jeg er en meget simpel fyr, som arbejder hårdt. Jeg giver mig 100 procent hver gang, uanset om det er godt eller skidt.”

Nu venter to kampe med landsholdet. Tidligere på sæsonen luftede Braithwaite en smule kritik, når det kommer til udtagelsen af FCK’ere til landsholdet. En kritik som landstræner Åge Hareide afviste. Udtalelsen har dog ikke kostet en udtagelse til landsholdet, som Braithwaite gerne vil bide sig fast på. Foreløbigt venter muligheden for landskamp nummer 16 og 17 mod Tyskland og Kasakhstan.

”Man vil altid gerne spille på landsholdet. Det har jeg ambitioner om, og det arbejder jeg også for. Når man har ambitioner og sætter mål for sig selv, så kender man aldrig vejen dertil. Jeg bliver ved med at arbejde hårdt, og jeg ved, at jeg nok skal komme til at spille fast på landsholdet og få en masse kampe,” siger Braithwaite, der helst vil spille centralt.

”Jeg kan spille alle positioner, men jeg ser mig selv som den centrale angriber, fordi det er det, jeg er. Ellers er det på den venstre side, fordi jeg er målscorer og trækker meget ind i banen og skyder,” lyder det fra den hurtige angriber, som vi altså kommer til at se udfolde sig et andet sted, når sæsonen 2017/2018 skydes i gang. +