Video : Tipsbladet
Landshold

Brasiliansk landstræner: I taler mere om Neymar end vi gør

Brasiliens landstræner, Tite, ærgrer sig over skaden til Neymar, men han understreger, at fokus i truppen er et helt andet sted.

På søndag bliver der taget hul på årets Copa America, hvor Brasilien skal forsøge at hive titlen hjem på hjemmebane. Brasilien har ikke vundet et stort trofæ, siden de vandt netop Copa America i 2007, men drømmen om et nyt trofæ led i sidste uge et stort knæk. 

Her blev PSG-superstjernen Neymar nemlig skrevet ud af truppen med en skade, hvilket betyder, at Chelseas Willian er blevet udtaget i stedet. Skaden har fået en del medieomtale, men den brasilianske landstræner fastslår, at truppen har sit fokus et andet sted. 

- Der er mere snak om Neymar og hans skade i medierne, end der er i truppen.

- Truppen er fuldt fokuseret på forberedelserne. Selvfølgelig havde jeg ikke drømt om at stå i en situation uden en top-tre spiller i verden som Neymar, men vi skal være 100 procent klar alligevel. Og det er vi også, siger Tite ifølge GOAL. 

Brasilien skyder Copa America i gang mod Bolivia.