Video : Tipsbladet
Landshold

Chiellini, De Rossi og Barzagli følger Buffon og stopper på landsholdet

Giorgio Chiellini, Daniele De Rossi og Andre Barzagli har alle meddelt, at de stopper på det italienske landshold

Mere end 450 landskampe. Så mange kampe har Giorgio Chiellini, Daniele De Rossi og Andre Barzagli og Gianluigi Buffon samlet spillet for det italienske landshold. Det er derfor nogle rutinerede spillere, som har valgt at følge Gianluigi Buffon i landsholdspension, efter Chiellini, De Rossi og Barzagli har alle meddelt, at de stopper på det italienske landshold.

Alle tre havde dog helst set, at de havde sluttet af på en bedre måde, end et samlet nederlag til Sverige og et VM-exit. Andre Barzagli kalder det ifølge ESPN den største skuffelse i sin karriere, og begræder at skulle sige farvel til spillergruppen på den måde. 

- Det er den største skuffelse i min karriere. Jeg ved ikke hvad vi manglede, alt jeg ved er, at vi er ude af VM. Det er en kæmpe skuffelse, og at skulle forlade disse gutter er meget hårdt. Alle har deres egne følelser, men det er meget svært at acceptere lige nu.

For Daniele De Rossi bliver det svært at forlade det landshold, han nåede at spille 117 kampe for siden 2004.

- Jeg har vandret gennem Coverciano (landsholdets træningsanlæg) og over hele verden i denne trøje i mere end et årti. Så at tage den af nu er en underlig følelse. Men spillermaterialet er godt, og der kan bygges på i fremtiden.

Også Giorgio Chiellini ser lyst på fremtiden, og kalder på fansenes og folkets støtte for, at den næste generation kan udleve sit potentiale.

- Vi har mange unge spillere, der over den næste årrækket får brug for den samme støtte og kærlighed, som vi fik. De har lang vej foran sig, og efter en skuffelse som den her, er der meget arbejde at gøre. 

Giorgio Chiellini nåede 96 kampe på landsholdet, Daniele De Rossi 117 og Andre Barzagli 73. Gianluigi Buffon er et kapitel for sig, og efter 20 år på det italienske landshold takkede han i går af efter sin kamp nummer 175. Også han ser på fremtiden med positive briller. Det fortalte han til Rai Sport efter kampen

- Der er bestemt en fremtid for italiensk fodbold, for vi har stolthed, evner og målbevidsthed. Efter dårlige resultater formår vi altid at finde en måde at rejse os på. Jeg efterlader et talentfuldt landshold, der nok skal udtrykke sig i fremtiden, blandt andre Gigio Donnarumma and Mattia Perin.

Det samlede nederlag til Sverige betød, at Italien misser en VM-slutrunde for første gang siden 1958. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.