Video : Tipsbladet
Landshold

Claus Bretton-Meyer færdig som administrerende direktør i DBU

DBU skal have ny administrerende direktør. Claus Bretton-Meyer er blevet afskediget.

Næsten fem år blev det til i stillingen som DBU's administrende direktør for Claus Bretton-Meyer, men nu er det slut.

Direktøren er, fordi bestyrelsen i Dansk Boldspil-Union ønsker en anden profil, skriver DBU på sin hjemmeside. Altså er der tale om en fyring.

Claus Bretton-Meyer fik jobbet efter Jim Stjerne Hansen og fortalte om det "nye DBU", som skulle være langt mere åbent.

- De sidste fem år har vi gennemført historiske politiske reformer med en ny struktur for DBU’s bestyrelse og forskellige fagudvalg, en ny kompetence-afklaring mellem DBU, Divisionsforeningen og Lokalunionerne samt længerevarende landsholdsaftaler. Derfor mener vi, at det er tid til en ny ledelsesprofil med fokus på fodbold, kommerciel udvikling samt håndtering af den fremtidige fodboldpolitiske struktur, siger DBU-formand Jesper Møller og forklarer:

- DBU og dansk fodbold er i en rivende udvikling og som organisation skal vi hele tiden følge med tiden, når det angår krav til ledelse og organisering. Derfor vil vi have analyseret, hvordan DBU skal ledes i de næste år fremadrettet. Nu får vi visket tavlen ren og giver dermed den nye bestyrelse efter 1. marts næste år mulighed for at sætte retning for DBU’s fremtidige ledelsesstruktur, siger Jesper Møller.

De fem år med Bretton-Meyer som administrerende direktør været præget af mange dårlige sager, blandt andet flere konflikter med landsholdsspillerne.

Danmark har dog resultatmæssigt løftet sig under Åge Hareide som landstræner og gik videre fra VM i sommer, hvor Kroatien blev endestationen i ottendedelsfinalen.