Video : Tipsbladet
Landshold

Cornelius: Man husker mit navn i England

Andreas Cornelius tror, at hans navn vil blive genkendt på det uheldige ophold i Cardiff.

I sommeren 2014 blev Andreas Cornelius solgt for 74 millioner kroner til Cardiff, men bare et halvt år senere var den lange angriber tilbage i FC København.

Opholdet i Cardiff gik nemlig helt galt, men nu er Cornelius tilbage i den walisiske by. I morgen skal Andreas Cornelius og resten af det danske landshold spille mod Wales i Nations League.

Og Cornelius tror, at omgivelserne i Wales kan huske hans navn.

- Når man siger mit navn i England, vil man genkende det på den sag. Både i Frankrig og Italien er det ikke noget, der tales om. Heller ikke i Danmark. Men i Premier League mener de, at det er eneste sted der spilles fodbold, siger Andreas Cornelius til Ekstra Bladet.

Der er kampstart klokken 20.45 i morgen.