Video : Tipsbladet
Landshold

Dårligt nyt for Danmark: Joachim Andersen misser EM

Joachim Andersen er ikke blevet sin skade kvit og misser U21-EM for Danmark.

Tre dage før, at Danmark møder Tyskland i den første kamp ved U21-EM, er der tikket en rigtig dårlig nyhed ind i den danske lejr.

Den stærke forsvarsspiller Joachim Andersen misser således slutrunden, der spilles i Italien. Sampdoria-spilleren har båret rundt på en skade i længere tid, men håbet var, at han kunne nå at blive den kvit inden EM. Det har altså vist sig ikke at være muligt.

I fraværet af Joachim Andersen overtager Randers FC's Jonas Bager pladsen i truppen.