Video : Tipsbladet
Landshold

Danmark skal have ny U17-landstræner

Michael "Mex" Pedersen stopper som U17-landstræner til sommer.

Danmark skal have ny U17-landstræner.

Den nuværende, Michael "Mex" Pedersen, har valgt at stoppe til sommer efter tre-et-halvt år på posten. Han håber, at hans sidste opgave med landsholdet bliver den forestående EM-slutrunde - en slutrunde, Danmark skal forsøge at kvalificere sig til i løbet af foråret.

- Jeg har haft to perioder med nogle virkelig dygtige årgange og nogle unge mennesker, der ikke kun er dygtige fodboldspillere, men også fantastiske mennesker. Det gælder også mine trænerkollegaer og staben. Det er et stort privilegium og meget givende for mig som træner og menneske at arbejde og omgive sig med så dygtige og dedikerede personer. Jeg håber meget på, at vi kan slutte af med en dansk EM-deltagelse til sommer, så det vil både jeg og holdet fokusere på, siger Michael "Mex" Pedersen til dbu.dk.

Læs også:Åge Hareide stopper måske karrieren

Den danske U17-landstræner var i en kort periode cheftræner i Esbjerg fB, men ellers har han primært beskæftiget sig med de danske U-landshold, og han har været en værdsat medarbejder i DBU.

- "Mex" er en rigtig dygtig og erfaren træner, der i sine første år som landstræner for U16/U17-landsholdet sikrede EM-deltagelse for vores talentfulde årgang 2001. Vi har i DBU haft stor glæde af hans indsigt i den danske talentmasse og brede erfaring fra øverste niveau, siger DBU’s talentudviklingschef Flemming Berg og fortsætter:

- Han er desuden som både træner og menneske meget vellidt i både vores landstrænergruppe, og ude i klubberne, hvor han sammen med de øvrige i landstrænergruppen har været med til at styrke samarbejdet og dialogen til klubberne i de seneste år.

Læs også:Dansk U20-landstræner forlænger med DBU

Det er uvist, hvad fremtiden bringer for Michael "Mex" Pedersen, og det er også uklart, hvem der skal tage over som U17-landstræner.

Michael "Mex" Pedersen er den anden danske U-landstræner, der har meldt sin afgang i december. Tidligere blev det også meldt ud, at Henrik Clausen stopper som U19-landstræner til sommer, hvor det danske A-landshold som bekendt også får ny landstræner i form af Kasper Hjulmand. 

Til gengæld har DBU for få dage siden forlænget aftalen med U20-landstræner Lars Knudsen. 

Læs også:Åge Hareide forbigået: Norge forlænger med svensk landstræner

Læs også:Stopper som landstræner - nu gælder det klubfodbolden

Læs også:Danmark i tredje seedningslag i bedste Nations League-gruppe