Video : Tipsbladet
Landshold

Dansk VM-bejler: Klar til at gribe chancen

Kenneth Zohore ved godt, at hans chancer for VM-deltagelse er små, men han er klar, hvis chancen byder sig.

Den danske angriber Kenneth Zohore har endelig fundet ro i sin karriere efter at have spillet i mange forskellige klubber de seneste par år. 

Danskeren har gjort sig bemærket og spillet sig ind i varmen i den næstbedste engelske række, The Championship, hos Cardiff, der tilmed vil være at finde i Premier League efter sommerferien. 

Zohore er nu en del af den danske landsholdslejr, der kæmper om de sidste pladser i landstræner Åge Hareides endelige VM-trup. Cardiff-angriberen har dog ikke før været kaldt ind af den norske landstræner, så han er realistisk omkring sine muligheder:

- Jeg havde ikke set det skulle komme, at jeg er med her. Jeg ved, jeg sidder på et yderligt mandat. På den måde er udgangspunktet måske ikke det bedste. Men får jeg chancen, er jeg parat til at gribe den.

- VM fylder ikke så meget hos mig. Hvis jeg ikke kommer med, er jeg sikker på, chancen nok skal komme igen på et senere tidspunkt, fortæller Kenneth Zohore til Ekstra Bladet.

Angriberen har scoret 9 mål i 39 kampe for Cardiff i denne sæson.

Danmark spiller første kamp til VM mod Peru den 16. juni. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.