Video : Tipsbladet
Landshold

Danske fans vil have landskampe med 90'er-stemningen tilbage

Stemningen til landsholdets kampe skal tilbage til de gode gamle roligan-dage, lyder det fra Sarah Agerklint, der er bestyrelsen for Danske Fodbold Fanklubber.

Når det kommer til klubbernes fans, så peger pilen op, men når det handler om de danske fans til landskampe, så er det en anden historie. Stemningen er ikke helt den samme, som den var før årtusindeskiftet, vil mange nok være enige om.

Det skal der nu laves om på. Det fortæller bestyrelsesmedlem i Danske Fodbold Fanklubber Sarah Agerklint i et interview med B.T. Her peger hun på, at man har et mål om at få genopbygget den landsholdskultur, som man havde for 20 år siden.

- Vi skal have opbygget en landsholdskultur, ligesom vi så i 80’erne og 90’erne i de glade roligan-dage; det skal bare oversættes til en 2020-kultur, lyder det fra Sarah Agerklint.

Hun peger endvidere på, at det er vigtigt, at man giver landsholdet den opbakning, som man kan som den 12. mand, der kan være med til at bære de danske landsholdsspillere frem til sejr.

Senest har man kunne se, at der er bygget capotårne, et højtaleranlæg på stemningstribunen og en tifo i pinsekampene mod Irland og Georgien. 

Samtidig erkender hun også, at det altid hjælper, at man får nogle sejre fra selve holdet, som selvsagt er med til at lokke publikum på lægterne.