Video : Tipsbladet
Landshold

David Luiz udeladt af Brasilien-trup

Chelseas forsvarsspiller er ikke udtaget til Brasiliens venskabskampe mod Japan og England i næste måned.

Den brasilianske landstræner, Tite, udtog her til aften spillerne til venskabskampene mod Japan og England, hvor han overraskende har valgt at udtage Juventus' angriber, Douglas Costa, i stedet for forsvarsspilleren David Luiz, som til dagligt spiller i Premier League.

Brasilien møder ellers England i London, efter at de har spillet mod Japan fire dage forinden. Men selvom David Luiz er bosat i London, så er han ikke udtaget til landsholdstruppen.

Årsagen er, at Tite vil teste Costa, som ikke var på sit bedste niveau sidst, han var udtaget.

- Vi udtog Costa i en periode, hvor han havde fysiske problemer, og det gav ham ikke en chance for at vise hans evner, siger Tite om beslutningen og uddyber:

- I de seneste kampe vi har set ham i, har han vist, at han er tilbage på sit niveau.

Med holdets anfører ude af truppen, så skal en ny spiller overtage rollen, men Tite fortæller, at det er en bevidst handling.

- Der er en idé med det: vi har alle et ansvar, fortæller han og giver et eksempel på den effekt, det kan have.

I VM-finalen i 1958 scorede Sverige mod Brasilien. Didi samlede spillerne i målet og snakkede med dem. Han var ikke anfører, men opførte sig som en. Alle spillere skal opføre sig, som var de anfører.

I stedet for Luiz forventer den brasilianske landstræner at give chancen til Monacos forsvarsspiller, Jameson.