Video : Tipsbladet
Landshold

DBU-formand søger EM-afklaring: Det skylder vi fans, klubber og landshold

DBU's formand Jesper Møller har et klart formål med det kommende UEFA-møde på tirsdag.

Fredag besluttede det europæiske fodboldforbund, UEFA, at udsætte alle klubturneringer, som blandt andet tæller Champions League. Tirsdag venter et møde for de 55 medlemslande, hvor man skal have fundet ud af, hvad man gør med sommerens EM-slutrunde.

Her kommer DBU-formand Jesper Møller med, og han slår fast, at man ikke vil prioritere fodboldkampe over menneskeliv og folkesundhed. Derfor ser han frem til at finde ud af, hvad man vil gøre med slutrunden.

Læs også:Danmark - Færøerne også pillet af plakaten

Det fortæller han i et interview med DR Sporten.

- Jeg synes, at vi på tirsdag skal have en afklaring. Der er lang tid til tirsdag, måske for lang tid, men jeg har forståelse for, at det er vigtigt at få alle med, siger han og fortsætter:

Læs også:Bekræftet: Dansk landskamp er blevet aflyst

- Det er vigtigt, at vi ikke begiver os ud i gættekonkurrencer eller spekulationer, men på tirsdag bør vi komme meget tæt på en afklaring - det skylder vi alle fans, klubber og landshold, som er involveret, lyder det fra Jesper Møller.

Derudover fortæller han, at det vigtigste for ham bliver at få sagt, at man i Danmark følger myndighedernes anvisninger. Særligt når statsminister Mette Frederiksen er kommet med så klare og tydelige meldinger.

EM-slutrunden bliver spillet rundt om i Europa, og blandt andet Parken vil blive benyttet.

Læs også:Basaksehir-målscorer efter FCK-kamp: Vi er trætte

Læs også:FC København indstiller træningen på ubestemt tid

Læs også:Næstved-boss: Grotesk at stoppe med den nuværende stilling