Video : Tipsbladet
Landshold

Det ghanesiske fodboldforbund samarbejder med La Liga-klub

Præsidenten for det ghanesiske fodboldforbund har været på besøg i spanske Real Mallorca.

Man ser sjældent nationale fodboldforbund samarbejde med klubber fra andre lande, men det er ikke desto mindre tilfældet her, hvor præsidenten for det ghanesiske fodboldforbund, Kurt Okraku, har været på besøg i spanske Real Mallorca.

Okraku diskuerede blandt andet potentielle samarbejdsmuligheder med Maheta Malanga, der er administrerende direktør i La Liga-klubben.

Læs også:Flyvende Benzema sender Real Madrid på førstepladsen

- GFA-præsident Kurt E.S. Okraku har snakket med Real Mallorcas administrerende direktør, Maheta Malango. På mødet, som blev afholdt i Mallorca, blev der snakket om kompetenceopbygning samt en mulig udveksling af programmer mellem Real Mallorca og en række ghanesiske klubber.

- GFA-præsidenten beskrev mødet som frugtbart og sagde, at han så frem til lignende drøftelser med sine internationale kontakter til gavn for ghanesisk fodbold.

Læs også:Lionel Messi scorede hattrick i Barcelona-storsejr

- GFA-præsidenten, der også er formand for International Relations-komiteen i forbundet, har holdt møder i Europa med vigtige interessenter, skriver forbundet på sin hjemmeside.

Kurt Okraku overtog præsidentposten fra Kwesi Nyantakyi. Tiden under Nyantakyi var især præget af korruptionsskandaler.

På nuværende tidspunkt har Real Mallorca tre ghanesiske landsholdsspillere på holdet. Det drejer sig om Baba Rahman, Lumor Agbenyenu og Iddrisu Baba.

Læs også:Suarez om vildt mål: Et af de bedste i karrieren

Læs også:Martin Braithwaite scorede i Leganes-deler

Læs også:Medie: Barcelona-midtbanespiller har besluttet sig for at blive i klubben