Video : Tipsbladet
Landshold

Det italienske fodboldforbund holder øje med Conte

Nu åbner Italiens fodboldforbund op for, hvem man leder efter som ny landstræner.

Siden Italien floppede i VM-kvalifikationen i de to afgørende playoff-kampe mod Sverige, har Støvlelandets landshold ikke kunne finde en ny permanent løsning på landstræner-posten.

Dog har Chelsea-manager Antonio Conte været et navn, som har været oppe og vende flere gange, og for det italienske fodboldforbunds kommisær Roberto Fabbricini peger nu på, at man holder øje med ham.

Det siger kommisæren ved et pressemøde i forbundets hovedkvarter.

- Conte? Han har igen peget på, at han har 18 måneder tilbage af sin kontrakt. Det er vi meget opmærksomme på, men alt er muligt. Vi taler dog også med andre folk med konkret interesse, slår Fabbricini fast om manden, der også stod i spidsen for Italien mellem 2014 og 2016.

Her bliver succesrige trænere som Carlo Ancelotti, Roberto Mancini og Claudio Ranieri nævnt som andre kandidater til rollen som landstræner for de firdobbelte verdensmestre, som altså denne gang ikke bliver en del af VM-slutrunden.

Antonio Conte har i denne sæson haft svært ved at leve op til den første i klubben, hvor han blev engelske mestre med London-klubben. Det har medført, at fyringsrygter nu begynder at svirre. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.