• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Victor Risager

Drømmemål sikrede sen dansk U21-sejr

Foto: Getty Images

Jens Odgaard sikrede det danske U21-landshold en sejr over Nordirland med et fantastisk mål i de døende minutter torsdag aften.

Af Victor Risager

Det danske U21-landshold sikrede sig endnu en sejr i kvalifikationen til U21-EM torsdag aften, da de vandt over Nordirland på et fantastisk mål fra Jens Odgaard.

I startopstillingen havde U21-landsholdet en enkelt debutant i form af Brentford-stopperen Mads Bech, mens offensive profiler som Dortmunds Jacob Bruun Larsen og Bolognas Andreas Skov Olsen startede inde.

Det var dog ikke en af de to profilerede offensivspillere, der fik bragt danskerne foran knap et kvarter før pausen.

Læs også:FCK-angriber på tavlen i EM-kvalifikationen

I stedet var det venstrebacken Andreas Poulsen, som til daglig spiller i Borussia Mönchengladbach. Backen var gået med frem ved et hjørnespark, hvor bolden endte for fødderne af ham, og han sendte bolden i mål.

Umiddelbart efter pausen kom nordirerne til en stor chance, da David Parkhouse headede et velplaceret hovedstød mod det danske mål, og Oliver Christensen måtte ud i fuld længde for at redde forsøget.

I det 56. minut kunne Oliver Christensen imidlertid ikke holde Nordirland fra at score. Efter lidt tilfældigt spil omkring det danske felt modtog Jake Dunwoody bolden på kanten af feltet, hvorfra han sparkede bolden ind ved fjerneste stolpe.

Læs også:Højbjerg-koks mod Schweiz: Jeg har stadig et skide ar på skinnebenet

Danskerne jagtede sejrsmålet resten af kampen, og indskiftede Jens Odgaard leverede det fem minutter før tid.

Heerenveen angriberen tæmmede bolden med overkroppen i det nordirske felt, før han kastede sig i luften og sendte bolden i mål med et smukt saksespark.

Det smukke mål var nok til at sikre Danmark deres anden sejr på stribe i kvalifikationen, og de er nu nummer to i gruppe 8 med seks point efter to kampe. Finland topper gruppen med syv point efter tre kampe.

Læs også:Cornelius tilbage på landsholdet: Klar som indskifter og som starter

Læs også:Fjendetjek: Dygtig schweizisk stopper kan gøre ondt på Danmark