Video : Tipsbladet
Landshold

Durmisi håber på mange Brøndby-fans til landskamp mod Panama

Riza Durmisi er for en stund hjemme i Danmark, og han er sågar tilbage på sin gamle hjemmebane, og det er noget, han nyder.

Det danske landshold møder i aften Panama i en træningskamp på Brøndby Stadion, og her har Riza Durmisi mulighed for at få spilletid på sin gamle hjemmebane igen.

Den nuværende Real Betis-spiller nyder lige nu at være tilbage på Vestegnen, hvor han har tilbragt en stor del af sit liv.

- Det er dejligt at være tilbage, hvor jeg føler mig hjemme. Jeg har brugt over halvdelen af mit liv her, og selvom det er med landsholdet og den røde del af hjertet, jeg er her, vil jeg også altid være blå og gul i hjertet, siger forsvarsspilleren til Brøndbys hjemmeside.

Riza Durmisi håber at se mange af Brøndby-tilhængerne på lægterne, når Panama i aften er gæster på Brøndby Stadion.

- Der er en god stemning til landskampene, men vi kunne godt tænke os, at der kom endnu mere gang i den på tribunerne, og Brøndby-fans er suveræne til at skabe en god stemning, så jeg håber, der kommer mange af dem på stadion mod Panama.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.