• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Kristian Porse

Efter anklager om korruption: Messi modtager mild straf

Den argentinske stjernespiller får en spilledags karantæne og en bøde på 10.000 kroner for beskyldningerne om korruption ved Copa America.

Af Kristian Porse

Copa America blev afholdt tidligere denne sommer, og her sørgede Lionel Messi for at vække stor opsigt. Argentineren var nemlig ude med riven overfor det sydamerikanske fodboldforbund, efter han i bronzekampen mod Chile blev udvist på grund af en batalje med Gary Medel. 

Efter kampen anklagede Messi det sydamerikanske fodboldforbund, COMNEBOL, for at være korrupte, og samtidig nægtede han at modtage sin bronzemedalje. Efterfølgende har Messi dog undskyldt for udtalelserne, som eftersigende kunne have givet en meget længere straf, hvis ikke den 32-årige argentiner havde valgt at trække anklagerne tilbage. 

Lionel Messi slipper nemlig med en mild straf på en spilledags karantæne samt en bøde på 10.000 kroner. Det skriver CNN.

Ud over Messi straffes også formanden for det argentinske fodboldforbund, Claudio Tapia. Han kritiserede nemlig dommeren, der dømte semifinalen mellem Argentina og Brasilien, og det har nu fået den konsekvens, at han er blevet smidt ud af FIFA's øverste myndighed, eksekutivkomitéen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: AaB - Esbjerg fB

To målfattige mandskaber mødes i Aalborg søndag eftermiddag, så det ligner alt andet end en målfest. Men alligevel kan det godt blive en intens og spændende match.