• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Mads Bye Marboe

Egyptisk rekordindehaver: Ramos slår mig aldrig

Ahmed Hassan har spillet 184 landskampe for Egypten, og han føler sig overbevist om, at Sergio Ramos ikke tager rekorden fra ham.

Af Mads Bye Marboe

Ahmed Hassan spillede som aktiv hele 184 landskampe for Egypten, og han besidder dermed rekorden for flest landskampe.

Men Sergio Ramos spillede søndag sin 167. landskamp for Spanien, som vandt 4-0 over Færøerne, og stopperen nærmer sig dermed Hassans rekord.

Den tidligere midtbanespiller føler sig dog overbevist om, at 33-årige Ramos ikke kommer til at gå forbi ham.

- Forskellen mellem Ramos og jeg er 17 landskampe, og det er ikke så lidt. Rekorden er stadig mulig at overtage, og alle spillere ønsker at få anerkendelse. Det ønsker Ramos også, siger Hassan til Sada El-Balad og fortsætter:

- I løbet af de seneste år har Iker Casilias og Gianluigi Buffon forsøgt at slå min rekord, men de formåede det ikke.

Ahmed Hassan spillede sin sidste landskamp for Egypten i 2012. På det tidspunkt var Bob Bradley landstræner, og ifølge Hassan var den amerikanske manager skyld i, at han aldrig nåede over 200 landskampe.

- Jeg havde chancen for at spille mere end 200 landskampe for Egypten, hvis det ikke havde været for Bob Bradley.

- Da Bob Bradley var landstræner sammen med Zaki Abdel-Fattah, ville de ikke have mig på holdet. I en af landskampspauserne, hvor jeg spillede for Zamalek, udtog han 11 spillere fra Zamalek til landsholdet, men han udtog ikke mig.

Ahmed Hassans karriere bragte ham også forbi europæiske klubber som Besiktas og Anderlecht.

Superliga

Optakt: Randers FC - AC Horsens

Randers FC har med to sejre i træk fået tanket selvtillid men møder nu AC Horsens, der kun har tabt en gang på udeban...

Mere Superliga

Fokus