Én dansk debutant i startopstillingen mod Ungarn
Illustration
Landshold

Én dansk debutant i startopstillingen mod Ungarn

DBU oplyser, at landsholdet har én debuterende spiller med i startopstillingen til aftenens kamp mod Ungarn.

Når det danske landshold torsdag aften stiller op til træningskampen mod Ungarn, bliver det med én debutant i startopstillingen. Det oplyser DBU på sin hjemmeside. 

Danmark møder Ungarn i forårets anden testkamp, og her er der altså blevet plads til en enkelt spiller i startopstillingen, der får sin første kamp på A-landsholdet. Det er endnu ikke offentliggjort, hvilken spiller, der er tale om, men både Jakob Ahlmann, Jonas Knudsen, Kian Hansen og Pierre Emile Højbjerg er alle blandt de markspillere, der endnu har sin landsholdsdebut til gode. 

Da Jonas Knudsen og Jakob Ahlmann er de eneste venstrebacks i landsholdstruppen, er det oplagt, at en af disse spillere får chancen i aftenens kamp mod Ungarn, omend landstræner Morten Olsen kan vælge at benytte Lars Jacobsen og Peter Ankersen på venstre back. 

Startopstillingen bliver offentliggjort klokken 19.15. Kampen mellem Danmark og Ungarn fløjtes op klokken 20.00 i Debrecen.