David Silva offentliggjorde i dag på sin Twitter-profil, at han ikke længere ville være til rådighed for den nye spanske landstræner, Luis Enrique.
Gracias, suerte y hasta siempre! pic.twitter.com/mIM1k45pfg
— David Silva (@21LVA) 13. august 2018
I det åbne brev udtrykker playmakeren, at han er meget stolt af hans tid på landsholdet, hvor han har været en del af den gyldne årgang, som i en periode dominerede landsholdsfodbold ved at vinde 3 slutrunder i træk fra 2008 til 2012.
Derudover hylder han den tidligere landsholdstræner, Luis Aragones, som førte holdet til EM-triumfen i 2008. Aragones døde i en alder af 75 år i 2014.
Silva er ikke den første spiller fra den gyldne spanske generation, der stopper på landsholdet efter sommerens skuffende VM-slutrunde, hvor Spanien røg ud i ottendedelsfinalen mod værtsnationen Rusland.
Han følger Andrés Iniesta og senest Gerard Piqué, som annoncerede sit stop for 2 dage siden.