Wayne Rooney skal spille EM for England denne sommer. Det slår den engelske landstræner, Roy Hodgson, fast.
- Jeg forstår slet ikke, hvorfor der er så meget snak omkring, om han skal med til EM. Han har været vores anfører i to år og har gjort det fantastisk, siger den engelske landstræner.
- Han fortjener helt sikkert en plads blandt de 23 spillere, siger Hodgson.
Især Rooneys rutine på det engelske landshold betyder meget for den engelske landstræner.
- Selv hvis han aldrig sagde et ord, og selv hvis han ikke ønskede at gå forrest og være lederen for os, ville han stadig have så meget respekt i gruppen grundet sin rutine. Det er en klar fordel for ham.
Wayne Rooney har spillet 109 landskampe for England og scoret 51 mål.