Ex-fodboldboss får karantæne på livstid af FIFA
Foto: Getty Images
Landshold

Ex-fodboldboss får karantæne på livstid af FIFA

Den tidligere præsident for Det Brasilianske Fodboldforbund er idømt livtidskarantæne af FIFA på grund af korruption.

I august 2017 blev Jose Maria Marin, som tidligere har været præsident for fodboldforbundet i Brasilien, anholdt og idømt fire års fængsel på grund af svindel og hvidvask i USA.

Mandag har Det Internationale Fodboldforbunds etiske komité så uddelt en bøde på 1 million schweizerfranc svarende til 6,5 millioner kroner samt givet brasilianeren karantæne på livstid.

Marin blev anholdt i maj 2015 i Zürich i en indsats mod korruption af topfolk i FIFA, hvorfra han blev udleveret til USA.

Den forhenværende fodboldpræsident stod i spidsen for den gruppe, der organiserede VM i 2014, som blev afhold i Brasilien.