Fancy Bears: Tevez og Kuyt fik dispensation for brug af forbudte stoffer
Foto: Chris McGrath/GettyImages
Landshold

Fancy Bears: Tevez og Kuyt fik dispensation for brug af forbudte stoffer

Carlos Tevez og Dirk Kuyt var blandt de spillere, som ved VM i 2010 fik lov til at bruge medicin, som egentlig var forbudt.

Den russiske hackergruppe, Fancy Bears, har lækket en række dokumenter, som viser, at Carlos Teves, Dirk Kuyt var blandt nogle spillere, som fik tilladelse til at bruge ulovlige stoffer ved VM i 2010.

Duoen er blandt 25 spillere, som fik den såkaldte "therapeutic use exemptions (TUEs)", som betyder, at de, af forskellige årsager, fik lov til at bruge medicin, som egentlig ikke var lovligt.

Det er første gang, at hackergruppen, Fancy Bears, har frigivet informationer om TUE i fodbold, skriver BBC på sin hjemmeside.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at nogle af spillerne har brudt sig mod reglementet.

Carlos Teves fik sammen med sine holdkammerater, Gabriel Heinze og Juan Sebastian Veron lov til at bruge stoffet Betamethason, som kan have forskellige virkninger. Det er ikke direkte på Wadas liste over forbudte stoffer, men er forbudt i andre stoffer afhængigt af styrken.

Dirk Kuyt, der trak sig tilbage som aktiv spiller tilbage i maj, brugte stoffet dexamethasone - angiveligt som smertestillende, fordi han havde tandpine.

Tidligere har Fancy Bears offentliggjort dokumenter, som viste at 160 spillere ikke bestod deres dopingtest i 2015.

Heriblandt blev tre spillere testet for kokain, mens en spiller blev testet positiv for brug af ecstacy.