• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Anders Dehn

"Faxe" kendte ingen af spillerne: Jeg måtte spørge, hvad de hedder

Danmarks midlertidige landstræner, John "Faxe" Jensen, er kommet på overarbejde forud for kampen mod Slovakiet. Ikke alene skal han på ingen tid samle et hold; han skal også lære spillernes navne og deres positioner.

Af Anders Dehn

Det tog Danmarks landsholdsvikarer omkring to timer at flyve fra Roskilde til Bratislava i Slovakiet i går, og i stedet for at puste ud oven på et hektisk døgn var landstræner John "Faxe" Jensen travlt beskæftiget.

Han måtte rundt til alle 24 spillere i truppen for at introducere sig selv - og få dem introduceret for sig. Manden med det midlertidige ansvar kendte nemlig ikke sine spillere på forhånd, og så er der jo kun én vej frem.

- Jeg har haft en snak med hver enkelt spiller i flyet på vej herned. Jeg kender ingen af dem på forhånd. Derfor måtte jeg tage den helt fra bunden og spørge til, hvad de hedder, og hvilken position de spiller på banen, siger John "Faxe" Jensen ifølge Ekstra Bladet.

På sin rundtur rundt i kabinen kunne Åge Hareides vikar så stifte bekendtskab med folk som Christian Bommelund Christensen, Anders Hunsballe, Kasper Skræp og Kasper Kempel. De spiller til daglig i henholdsvis danmarksserien og 2. division.

John "Faxe" Jensen kan dog glæde sig over, at han får hjælp fra en mand, som må kende en smule til nogle af spillerne. Hasse Kuhn, hans assistenttræner, er træner i danmarksserieklubben Skjold Birkerød.

Den sammenbragte trænerduo og deres ditto landshold når en enkelt træning onsdag formiddag, inden de 20.45 går på banen mod Slovakiet

Superliga

Mere Superliga

Fokus