Video : Tipsbladet
Landshold

FCM-anfører glæder sig over ligalandsholdstur: En gylden mulighed

Om nogen ved Jakob Poulsen, at vejen til A-landsholdet kan gå over ligalandsholdet. Det gjorde den nemlig for FC Midtjyllands kaptajn i 2009, og det kan den gøre igen, når han skal med på turen til januar.

Mandag udtog landstræner Åge Hareiden den trup, der skal på en kombineret U21- og ligalandsholdstur til Abu Dhabi til januar. Med en dåbsattest, der daterer sig til 1983, er Jakob Poulsen alderspræsident i truppen, og han har da også en del erfaring med ligalandsholdet.

Han var også med på ture i 2009, 2010 og 2012, og med et VM i horisonten kan Poulsen håbe, at han gentager bedriften fra sin første ligalandsholdstur. Dengang endte han nemlig med at debutere på A-landsholdet en måned senere.

- Det er selvfølgelig en gylden mulighed for at vise sig frem. Da jeg fik debut på A-landsholdet (i februar 2009, red.), var det også, fordi jeg havde vist mig godt frem på ligalandsholdet. Men der er nu stadig lang vej til VM, siger Jakob Poulsen til Herning Folkeblad.

Denne gang er det ikke, fordi Poulsen er en novice i landsholdssammenhæng, for han har trods alt spillet 35 kampe for Danmark, og da landsholdet senest var til VM i 2010, scorede han det afgørende mål i kvalifikationen mod Sverige i Parken.

Men Poulsen har ikke været en del af landsholdet siden efteråret 2015, og han har således endnu ikke var udtaget under Åge Hareide. Med en god indsats i de to kampe mod en hidtil ukendt modstander og, selvfølgelig, Sverige kan han spille sig fra ligalandsholdet til A-landsholdet. Igen.

Holdet rejser af sted den 6. januar og vender tilbage den 16. Du kan se hele truppen her.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.