FCM og FCK vil ikke afgive spillere til OL
Foto: Mikkel Khan Tariq/Polfoto
Landshold

FCM og FCK vil ikke afgive spillere til OL

OL i Rio bliver formentlig uden spillere fra hverken FC Midtjylland eller FC København.

Det hører til sjældenhederne, at Danmarks fodboldlandshold kvalificerer sig til OL. Det sker dog i år efter 24 års fodboldpause fra OL-slutrunder.

Men det betyder ikke, at de danske klubber klapper i hænderne over den danske deltagelse. 

For OL-turneringen ligger så sent på sommeren, at de europæiske turneringskampe allerede er begyndt. Og det vægter FC Midtjylland blandt andet højere. Det fortæller klubbens sportsdirektør, Claus Stenlein.

- De resultater, vi laver i europæisk fodbold koster i de næste fem år, siger Claus Steinlein til DR Sporten.

- Men hvis vi gør det godt, så hjælper det os fremover.

OL er ikke en del af fodboldens officielle kampkalender, og derfor er klubberne ikke tvunget til at give afkald på sine spillere. Derfor har FC København heller ikke tænkt sig at undvære sine vigtigste spillere i starten af sæsonen.

- Der er ikke nogen af vores prioriterede spillere, der kommer til at spille OL, siger FC Københanvs administrerende direktør, Anders Hørsholt