Video : Tipsbladet
Landshold

Giggs om vildt frisparksmål: Han er ligesom Beckham

Wales' landstræner Ryan Giggs sammenligner Harry Wilsons frisparksteknik med sin gamle holdkammerat David Beckhams.

Wales tog tirsdag aften en vigtig sejr i Danmarks gruppe i UEFA Nations League, da de besejrede Irland med 1-0.

Og målet bød Lukas Leragers mål fra Østrig-kampen op til dans som tirsdagens flotteste mål. Harry Wilson scorede et fremragende frisparksmål, der sikrede Wales sejren, men det kommer ikke bag på landstræner Ryan Giggs.

- Han gør det hele tiden til træning. Jeg har set David Beckham i gennem årene, og det handler om træning, træning, træning. Og det gør Harry Wilson, siger Ryan Giggs ifølge Sky Sports, og fortsætter:

- Jeg er meget stolt af drengene.

Harry Wilson, der er udlånt fra Liverpool til Derby, scorede desuden i sidste måned et brag af et frisparksmål mod Manchester United i Carabao Cup.

Se eller gense Harry Wilsons vilde frisparkskasse mod Irland i afspilleren øverst i artiklen.