Granqvist sikrede svensk sejr over Tyrkiet
Foto: Getty Images
Landshold

Granqvist sikrede svensk sejr over Tyrkiet

Andreas Granqvist sikrede en svensk sejr over Tyrkiet, hvilket betyder, at de fortsat har muligheden for at rykke op i Nations League.

Sverige snuppede lørdag aften en smal 1-0-sejr over Tyrkiet i Nations League B gruppe 2.

Svenskerne havde flere tidligere Superliga-profiler i startopstillingen, hvor den tidligere FC København-duo Ludwig Augustinsson og Robin Olsen startede inde.

Første halvleg sluttede uden mål, og det kunne svenskerne blandt andet takke Robin Olsen for, der stod for et par fine redninger.

Et sejrsmål kom der dog efter 70 minutter.

Tyrkernes Okay Yokuslu nedlagde svenske Marcus Berg bagfra i eget felt, og det takserede dommeren til et straffespark. Det tog forsvarsveteranen Andreas Granqvist sig af, og han udplacerede den tyrkiske keeper og bragte Sverige foran 1-0.

Det lykkedes ikke Tyrkiet at få udlignet i slutminutter, og Granqvist blev dermed kampens matchvinder. Sejren betyder, at Sverige stadig har en mulighed for at rykke op i Nations League A-lag med en sejr over Rusland, mens tyrkerne rykker ud af B-laget.