Video : Tipsbladet
Landshold

Griezmann nedlagde Tyskland i Nations League

Antoine Griezmann scorede begge mål, da Frankrig tirsdag aften slog Tyskland med 2-1 i UEFA Nations Leagues Liga A. Toni Kroos stod for tyskernes scoring.

Der var lagt i kakkelovnen til et spændende opgør, da verdensmestrene fra 2018, Frankrig, tog i mod verdensmestrene fra 2014, Tyskland, i UEFA Nations League.

Der skulle ikke gå lang tid, før Tyskland bragte sig i foran. Efter 12 minutters spil forsøgte Presnel Kimpembe glidende at blokere et indlæg, men PSG-forsvareren tog hånden til hjælps og dommeren pegede på pletten. Toni Kroos fik tildelt ansvaret for at sparke straffesparket, og selvom Hugo Lloris havde hånden på bolden, så kom tyskerne i front. 

Efter scoringen var der chancer til begge mandskaber, men tættest på var Frankrig kort inden pausen. Lucas Hernandéz fandt Chelsea-angriber Olivier Giroud tæt inde under det tyske mål, men angriberen kunne ikke holde bolden nede, og dermed gik Frankrig til pausen bagud 0-1. 

Men Frankrig skulle komme på omgangshøjde efter 62 minutters spil. Lucas Hernandéz slog et hårdt indlæg ind i feltet, hvor Antoine Griezmann på fornem vis dirrigerede bolden over i det lange hjørne til stillingen 1-1. 

Efter 80 minutters spil kom kampens andet straffespark. Blaise Matuidi blev nedlagt af Mats Hummels i feltet, og Antoine Griezmann kunne på sikker vis gøre sig selv til dobbelt målscorer, da han bragte Frankrig i front. 

Med sejren har Frankrig syv point i gruppen i UEFA Nations League, der også tæller Holland. Tyskland har blot et enkelt point.