Han skal på bænken, Brian Riemer!

Tipsbladet zoomer ind på Danmarks præstation i Norge.



Norge – Danmark 3-2 (2-1)
1-0, Oscar Bobb (14.)
2-0, Erling Haaland (18.)
2-1, Mikkel Damsgaard (25.)
2-2, Rasmus Højlund (60.)
3-2, Erling Haaland (74.) 

Det blev en seværdig og underholdende kamp i Norge torsdag aften, hvor Danmark i sidste ende startede Nations League med et nederlag. 

Danmark kom hurtigt bagud med to mål, og da kunne det ligne en norsk nedsabling, men Brian Riemers mandskab kom tilbage i kampen og fik udlignet, før Erling Braut Haaland scorede og sikrede en norsk sejr. 

Her er Tipsbladets karakterer til de danske spillere og Brian Riemer

Filip Jørgensen

90 minutter

2

Det var et mindre sats at vælge Filip Jørgensen over Mads Hermansen. Han må ikke indkassere scoringen til 2-0. Den skal en målmand på dette niveau kunne holde ude. Spillet med fødderne var også rystende usikkert til tider. Det var ikke her til aften, at han sagde til Brian Riemer: ‘Jeg er nummer et’. Mads Hermansen skal have chancen mod Wales i weekenden.



Rasmus Nissen Kristensen

90 minutter

3

Fik en tidlig advarsel, hvilket hæmmede ham defensivt. Generelt havde han et okay tag i Antonio Nusa, men efterlod et farligt bagrum bag sig. Offensivt var det bedre fra FC Midtjylland-backen, der spillede i den side af banen, hvor Norge stod svagest.



Joachim Andersen

90 minutter

3

En af de stærkeste defensivt. Joachim Andersen er der store forventninger til på landsholdet, han skal være styrmanden i forsvaret. Han lykkedes med sin egen mission, men fik ikke alle sine matroser til at toppræstere. Sikker på bolden og den, der havde bedst styr på Erling Haaland.



Oliver Provstgaard

90 minutter

2

Meget, meget passiv i forbindelse med scoringen til 1-0. Han er nødt til at gøre sig bredere, hvis han har en intention om at afvente Oscar Bobb i den situation. Selvom det er meget at forlange, var han også langt fra at kunne følge med Erling Haaland på scoringen til 2-0 få minutter senere. Kom bedre med efter pausen, hvor presset blev fjernet fra det danske mål.



Joakim Mæhle

90 minutter

3

Ikke en landskamp, hvor Joakim Mæhle spillede nogen stor rolle, hverken positivt eller negativt. Omkring det første mål kunne han godt have satset hårdere på at blokere afleveringen frem mod Oscar Bobb, der få sekunder senere scorede.



Victor Froholdt

74 minutter

2

Det var bestemt ikke Victor Froholdts bedste landskamp. Den danske midtbanespiller kæmpede, men han var meget lidt involveret, og når han endelig var involveret, var det ofte uskarpe aktioner og boldtab. Blev afløst af Mads Bidstrup efter 74 minutter.



Morten Hjulmand

90 minutter

3

Særligt i første halvleg var den danske midtbane overmatchet over for en flyvende Martin Ødegaard og co., og Morten Hjulmand leverede også en række skuffende fejl i første halvleg. Men Atletico Madrid-danskeren fik spillet sig op i anden halvleg, som Danmark fik overtaget, og han kom også til et godt hovedstød, der endte i Højlunds scoring. 



Pierre-Emile Højbjerg

90 minutter

2

Ligesom med midtbanekollegerne så det ikke godt ud i første halvleg, og Højbjerg har en tendens til at falde ned i de samme rum som Hjulmand på den defensive midtbane, så de to mangler stadig at bevise, at de kan spille sammen på landsholdet med succes. Alt i alt ikke nogen stor kamp – snarere noget anonym.



Patrick Dorgu

75 minutter

4

Han var den største overraskelse fra start, men det var glimrende, Brian Riemer! Patrick Dorgu spillede en stor kamp på højrekanten, hvor han kom til Danmarks første afslutning, lavede flere gode indlæg og konstant var farlig over for nordmændenes vikarierende venstre back, Frederik Aursnes. Stod også for hjørnesparket, der førte til Højlunds mål.



Rasmus Højlund

82 minutter

4

Han gjorde det, han skulle, da han scorede et rigtigt angribermål i anden halvleg. Og så var han ved at score et klassemål med en opportunistisk afslutning, der tog træværket. Det var en ganske fornuftig præstation fra den danske angriber, der viste sin power ved flere lejligheder.



Mikkel Damsgaard

82 minutter

4

Mikkel Damsgaard er ganske enkelt Danmarks farligste mand i øjeblikket. Efter det fornemme frisparksmål mod Norge har hans seneste otte landskampe nu budt på fem mål og tre assister. Havde også flere fine aktioner med bolden og var en af de bedre danskere på Ullevaal. 



Mads Bidstrup

15 minutter

UB

For kort tid på banen.



Gustav Isaksen

15 minutter

UB

For kort tid på banen.



Kasper Høgh

8 minutter

UB

For kort tid på banen.



Albert Grønbæk

8 minutter

UB

For kort tid på banen.



Thomas Jørgensen

4 minutter

UB

For kort tid på banen.



Brian Riemer

2

Der var snak om mod og revanchelyst fra Brian Riemer før kampen, men det var ikke noget, Danmark viste i kampens første 20 minutter, hvor Norge scorede to gange. Danmark kom tamt ud til kampen og begyndte først for alvor at presse efter Mikkel Damsgaards reducering. Det er i tredje gang i fire betydende kampe – ifølge analytiker hos Tipsbladet og SpilXperten Benjamin Leander – at Danmark kommer bagud. Det er et stort problem og falder tilbage på træneren!

Anden halvleg var til gengæld den helt omvendte oplevelse, da Danmark kom ud og dominerede kampen, hvilket også kastede en udligning af sig. Det var dog ikke nok – men hvad kunne det ikke blive til, hvis Danmark var kommet sådan ud til første halvleg?

Danmark blev også markant svagere med sine udskiftninger, hvilket dog også falder tilbage på truppen.



Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.





‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’




► LIVE

LIVE: Debuterede bag lukkede døre

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Froholdts præstationer sender millioner til FCK

FC København bekræfter transfer

En stor skuffelse han skiftede til Brøndby



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Venner genforenet i Danmark – nu er de rivaler

Så mange millioner betalte FCM i lønninger

FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner

Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf

Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold

Premier League-klub sat til salg

Frygtede det værste: ‘Så tænker man fuck’

Journalist åbner for chokskifte

Ekstraordinært: Dansk supertalent kan ende i CL

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?

FC Nordsjælland – OB

Tyrkiet fyrer landstræner



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter

Tøfting raser: ‘Det er tonedøvt’

Hylder dansk træner: Den vigtigste i min karriere

Viborg punger ud: ‘Han får mere i løn’

Rygterne svirrer: Brøndby-stjerne i stor transfer?

‘Man er nødt til at lære af den slags historier’

Kun 2 tjener mere: Her er hans nye kongeløn

‘Han kommer til at passe perfekt ind i FCM’

FC Midtjylland præsenterer stort overskud

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

Skadet dansk landsholdsspiller tilbage i træning