Video : Tipsbladet
Landshold

Hareide: Absolut alt kunne være gjort bedre

Landstræner Åge Hareide skånede ikke ligefrem det danske landshold efter 2-2-kampen mod Kosovo.

Der var ingen tvivl hos den danske landstræner Åge Hareide, hvad Danmark kunne have gjort bedre i kampen mod Kosovo, som endte 2-2 efter en sen udligning af Pierre Emile Højbjerg i overtiden.

- Absolut alt, lød det i et interview til 6'eren umiddelbart efter kampen fra Hareide, som tilføjer:

- Der var dårlig struktur i perioder og upræcist spil, og vi vandt ikke dueller nok. Det var et kollektivt svigt, men de skal have ros for ikke at give op. Det er en god egenskab, fortæller Hareide.

Derudover føler landstræneren, at der var god lærdom at tage med fra kampen mod Kosovo.

- Det er vigtigt, at vi nu ved, at vi ikke kan tillade os at sænke niveauet. Det er afgørende, at man får en erkendelse af det, så vi ved, at vi skal være samlet for at kunne vinde en fodboldkamp, forklarer Hareide.

Derudover peger han på, at han stadig har det sådan, at han helst ville være foruden kampen mod Kosovo, som han også havde udtalt forud for kampen.

Næste opgave for Danmark er EM-kvalifikationskampen mod Schweiz på udebane tirsdag aften.